Simon Emil holder foredrag om både aktuelle spørgsmål og politisk historie. Her er listet en række emner til inspiration, men I er også altid velkomne til at sende en forespørgsel på det politiske emne, der optager jer på newoldmedia@newoldmedia.dk eller på telefon: 2684 8326.
Politisk historie
Simon Emil er en politisk nørd og kan dansk politisk historie på fingrene. Få en tour de force fra påskekrisen til pandemien gennem de store forlig, forsøg på bredt samarbejde, fra verdenskrige til velfærdsstat, oliekrise, genopretning af økonomien, værdi- og klimapolitikkens fremkomst og Danmark i verden.
Ministertid
Få har talt så indgående med så mange af de tidligere ministre som Simon Emil. Bliv klogere på ministergerningen, regeringsdannelser, dronningerunder og fine middage, hårde forhandlinger og samspillet med Folketinget, pressen og interessegrupper. Et foredrag om de seneste 50 års politiske Danmarkshistorie fortalt gennem oplevelser fra de ministre, der sad med ansvaret.
Insider – fire år med Løkke
Simon Emil tager jer med helt ind i magtens inderste kamre, hvor kampen om magten foregår. Han beskriver gennem levende anekdoter, hvordan magten udspillede sig de sidste fire år under Lars Løkkes regeringer. Ingen bliver skånet. Heller ikke ham selv. Vi er med både, når smilene er brede, men også når politik bliver et grimt håndværk. Foredraget bygger på Simon Emils bog af samme navn og er ikke for sarte sjæle, men du får aldrig en mere ærlig insiderberetning fra dansk politik end denne.
Kvindernes Christiansborg
Simon Emil er ikke alene en nørd, han er også en pappafeminist. I dette foredrag fortæller han om dansk politik, men har her fokus kvindernes bedrifter. Fra de kloge prinsesser, der påvirkede kongerne, til kvindelig stemmeret og de første medlemmer af lands- og folketing. Til den første minister og frem til nutiden med kvindelige statsministre og en enkelt formand for Folketinget.
Et liv i politik
Simon Emil har været med i dansk politik i mere end 20 år. Helt på toppen og ude i kulden. I regering, som støtteparti og i opposition. I 2005 blev han valgt som det yngste radikale folketingsmedlem i 100 år. Gennem ti år var han med i toppen af Liberal Alliance. Kom med ind til dronningerunder, regeringsdannelser, når finanslove bliver indgået, når der laves forlig og rævekager. Simon Emil er en levende fortæller og svarer gerne på spørgsmål.
I kan booke Simon Emil til foredrag ved at kontakte New Old Media på newoldmedia@newoldmedia.dk eller telefon: 2684 8326.